Genmodificerede Organismer

GMO omfatter planter, dyr og mikroorganismer, hvis arveanlæg er blevet ændret ved genteknologi. Når det drejer sig om planter, anvender man ofteforkortelsen GMP.Dyrkningen af genetisk modificerede planter (GMP) øges verden over. Det sker, selv om der som en helhedsmæssig betragtning ingen fordele er ved disse afgrøder.

Faktisk har en amerikansk undersøgelse vist, at udbyttet er op til 6 % mindre på GMmarker. Og der er talrige andre ulemper forbundet med GMafgrøderne.Alligevel har man fra politisk side indført regler for sameksistens – det vil sigeregler for, hvordan GMafgrøder skal eksistere side om side med ikke-GM-afgrøder.

Sameksistens af de to plantetyper er i praksis umulig for de fleste afgrøders vedkommende, idet de oprindelige afgrøder på længere sigt vil blive ”forurenet” af de nye, genmanipulerede sorter. De regler, der er sat op, er et politisk makværk, der ikke på tilstrækkelig vis sikrer ikke-GM-afgrøder. Reglerne åbner for at landmænd kan gå i gang med dyrkning af GM-afgrøder

trods at gensplejsningsmetoderne er usikre. Forskerne taler om gensplejsningens event-karakter. Det kan ikke styres hvor i plantens arvemasse det indsplejsede fremmede DNA sætter sig fast. et fremmede DNA lejrer sig i områder af plantens DNA, der tidligere blev benævnt som junk-DNA, da man mente, at det ikke havde nogen funktion. I dag har forskningen vist at dette junk-DNA i højeste grad har betydning for planten og samtidig har forskere vist, at det fremmede DNA, der indsplejses i planten, er ustabilt, udtaler den britiske molekylærbiolog Dr. Mae-Wan Ho, der er leder af Institute of Science in Society I London.

Tager man udgangspunkt i den danske og internationale miljølovgivning, så står der, at man skal bruge forsigtighedsprincippet. – Med de nye tilladelser i Danmark og EU til at dyrke GM-afgrøder kan man ikke lige frem sige, at forsigtighedsprincippet er blevet benyttet. Reglerne er alt for utilstrækkelige til at hindre en spredning af GM-afgrøderne og det vil være umuligt at kontrollere, om reglerne bliver overholdt.

Politikerne er åbenbart under pres af de store multinationale firmaer - herunder Monsanto, der står for 90 % af de GMafgrøder, der dyrkes. For at dyrke GM-afgrøder skal landmanden betale licens til biotekfirmaet, f.eks. Monsanto. Et skøn angiver, at biotekindustrien vil nå en omsætning på 150 milliarder kr. i løbet af dette årti. Det areal hvor der i dag avles GM-afgrøder svarer til et areal som hele Spanien. USA og Argentina står for henved 90 % af al GM-dyrkning. Brug af GM-afgrøder reducerer ikke mængden af gift. Marker med GM-afgrøder udviklet af Monsanto sprøjtes med Roundup, et ukrudtsmiddel der også sælges af Monsanto. Det aktive stof i Roundup, Glyphosat, er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Det britiske Royal Society har udført en analyse af GM-marker sprøjtet med Roundup sammenlignet med marker med konventionelt dyrkede afgrøder og her viste resultatet at, der var betydelig flere insekter, sangfugle og mikroorganismer i en konventionelt dyrket mark end i en gold GM-mark. Forsøget omfattede tre forskellige GM-afgrøder roer, majs samt raps – de tre GM-afgrøder blev hver dyrket på 200 marker, til sammenligning målte man 3 x 200 konventionelle marker med de nævnte afgrøder, dvs. 1200 marker i alt, forsøget løb over tre år.

Resultatet var entydigt for de to af de tre marker. Der var signifikant flere svampe, insekter og fugle på de konventionelt dyrkede marken end på GMmarkerne – kun for en afgrøde var der intet entydigt resultat. Det skyldtes, at disse marker blev sprøjtet med et meget kraftigt sprøjtemiddel, der i øvrigt står til at blive forbudt i EU. Ud fra disse velunderbyggede forskningsresultater, kan det fastslås at, GM-marker der sprøjtes med Roundup er langt skadeligere for den omliggende natur end de konventionelle marker. NB: Set i et videre perspektiv skader konventionelt dyrkede marker naturen mere end økologisk dyrkede marker.

Da udbyttet på GM-marker ikke er større end på konventionelle marker på sigt og da landmændene skal købe ny såsæd hos biotekfirmaet hvert år samt sprøjtemiddel, så er biotekselskaberne (herunder Monsanto) de eneste vindere, hvorimod landmænd, forbrugere og naturen er de store tabere. Hele kloden bliver ét stort forsøgslaboratorium Alt i alt turde man nok mene, at det havde været på sin plads med forsigtighedsprincippet in mente, at vente med at give tilladelse til at dyrke GM-afgrøder.

Uddrag af Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder: Dyrkningsbetingelser

§ 9. Den, der dyrker genetisk modificerede afgrøder, skal overholde de i bilag 2 (se fakta) for den pågældende afgrøde anførte betingelser.

§ 10. De i bilag 2 fastsatte krav til afstanden til anden jordbrugers mark dyrket med en afgrøde af samme art eller af en slægt, der kan indkrydses, kan fraviges, hvis der foreligger en skriftlig aftale med den eller de berørte. Det skal af aftalen fremgå, at der er givet samtykke til, at der kan dyrkes en genetisk modificeret afgrøde inden for en kortere afstand.

Kommentar: Det betyder, at det er muligt at fravige de krav, der er sat i bestemmelserne om dyrkning af GM-afgrøder.

Stk. 2. Aftaler om fravigelse af afstandskravet skal være indgået inden såning af den genetisk modificerede afgrøde. Aftalen skal være dateret og underskrevet af parterne. Dokumentation skal opbevares på bedriften i mindst 5 år.

§ 11. Dyrkere af genetisk modificerede afgrøder skal sikre sig, at maskinstationer, transportvirksomheder eller andre, der på dyrkerens vegne håndterer eller transporterer genetisk modificerede afgrøder, har bevis for gennemført uddannelse heri, jf. § 2.

Kommentar: Kursusbeviset er i sig selv ingen garanti for at reglerne overholdes, men kun en begrænset sikkerhed for, at dem, der arbejder med GMafgrøder, er klar over, hvad de har med at gøre.

§ 12. Den, der erhverver eller på anden måde overtager retten til at anvende et areal, hvorpå der har været dyrket genetisk modificerede afgrøder, overtager forpligtelsen til at bekæmpe spildplanter og pligten til at overholde de for den pågældende afgrøde fastsatte dyrkningsintervaller, jf. bilag 2, litra B og C.

§ 13. Enhver, der erhvervsmæssigt dyrker, håndterer eller transporterer genetisk modificerede afgrøder, jf. § 1 i lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder, skal sikre, at køretøjer, maskiner og materiel m.v., der anvendes til såning, høst eller transport og lignende af genetisk modificerede afgrøder, er rengjort, så der ikke kan ske spredning til konventionelle eller økologiske afgrøder.

Kommentar: Alle der skal dyrke eller behandle GM-afgrøder skal have bestået et kursus, men kurset i sig selv sikrer ikke, at bestemmelserne overholdes. I en undersøgelse foretaget på RUC, blev nogle landmænd spurgt om de ville overholde disse regler vedrørende afvaskning etc. Landmændene mente alle, at det var en besværlig procedure, og at det i øvrigt ville være megetsvært, at kontrollere om reglerne blev overholdt. De mente desuden, at det var en økonomisk bekostelig procedure.

Stk. 2. Lagre, der har været anvendt til opbevaring af genetisk modificerede afgrøder, skal rengøres inden anvendelse til opbevaring af konventionelle eller økologiske afgrøder.

Kommentar: Det er meget tvivlsomt om rengøring af lagre bliver gjort så grundigt, at der ikke vil ligge rester af GM-materiale.

§ 16. Dyrkere af genetisk modificerede afgrøder har endvidere pligt til at informere maskinstationer, transportvirksomheder eller andre, der på dyrkerens vegne håndterer eller transporterer genetisk modificerede afgrøder herom, inden transporten eller håndteringen finder sted.

Stk. 2. Ejere eller brugere af køretøjer, maskiner og materiel m.v., der har været eller skal anvendes til såning, høst eller transport og lignende af genetisk modificerede afgrøder, skal informere herom inden anvendelse i forbindelse med konventionelle eller økologiske afgrøder. En tilsvarende informationsforpligtelse gælder ved anvendelse af lagre, der tilhører andre.

Kommentar: Generelt set, er der endog meget stor risiko for at GM-frø, vil falde af vogne under transport og dermed spredes i naturen hvor de kan kontaminere både den vilde natur og GMO-frie marker – tænk bare på hvordan bjørneklo er blevet spredt ud over landet.

§ 17. Ved salg, bortforpagtning, udlejning eller anden form for overdragelse af arealer, hvorpå der har været dyrket genetisk modificerede afgrøder, skal overdrageren skriftligt meddeleerhververen herom. Ved salg, udlejning eller anden form for overdragelse af maskiner, lagre, m.v. skal erhververen, lejer eller lignende ligeledes informeres herom.

§ 21. Plantedirektoratet og fødevareregionerne fører kontrol med, at bestemmelserne i bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. Personer og virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet og fødevareregionerne give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen samt vederlagsfrit yde direktoratet og fødevareregionerne den fornødne bistand ved kontrol, prøvetagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form.

Stk. 3. Plantedirektoratet og fødevareregionerne kan vederlagsfrit udtage prøver med henblik på kontrol for forekomst af genetisk modificeret materiale.

Kommentar: Efter de massive nedskæringer på bl.a. Plantedirektoratet, er det mere end tvivlsomt om der kan føres en effektiv kontrol!

FAKTA

Betingelser for dyrkning, krav til håndtering af spildplanter, frø og høstede afgrøder samt krav til information om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder

Dyrkningsafstande: Mindste afstand fra mark med genetisk modificeret majs til nabomark med konventionelt eller økologisk dyrket majs: 200 meter. Afstanden mellem marker måles fra markkant til markkant.

Kommentar: Problemet her er, at mange forsøg har vist at frø/pollen kan kontaminere marker der er mere end 6 km væk. Status i dag er, at selv mange af de oprindelige majsarter i Mexico er kontamineret med gener fra GM-majs. Transport af høstet majs: Rengøring af transportmidler efter transport af genetisk modificeret majs.

Kommentar: Under transport vil frø (korn) kunne drysse af vognene og dermed starte nye bestande af GM-majs, bestande der ikke er kontrol over.

Dyrkningsafstande: Mindste afstand fra mark med genetisk modificeret kartoffel til nabomark med konventionelt eller økologisk dyrket kartoffel.

Dyrkningsafstande: Mindste afstand fra mark med genetisk modificeret bederoe til nabomark med konventionelt eller økologisk dyrket bederoe.

Kommentar: For de andre afgrøder gælder samme betænkeligheder som for majs. Spredning af pollen og frø kan ske over afstande på mere end 6 km på en sæson. Det betyder, at GM-afgrøderne lidt efter lidt vil sprede deres gener til andre afgrøder, således at økologisk dyrkede afgrøder med tiden vil blive kontamineret. Maksimalgrænsen for indhold af genetisk modificeret materiale i økologiske,vegetabilske fødevarer er i dag 0,9 %.

Når man splejser fremmede gener ind i f.eks. planter, så ved forskerne ikke præcist hvor genet splejses ind – indsplejsningen sker mere eller mindre tilfældigt og man afventer udfaldet af gensplejsningen (forsøgets event-karakter). Når gensplejsningen resulterer i, at det fremmede gen indsættes i det såkaldte junk-DNA, har man antaget, at det fremmede DNA lå i et stort øde område af ubenyttet DNA. Sådan forholder det sig ikke, fremgår det af den nyeste forskning.

Det har nemlig vist sig at godt halvdelen af genomet aflæses, hvilket betyder at en stor del af junk-DNA’et aflæses og at dette junk-DNA, når det aflæses, resulterer i dannelsen af RNA, der ikke oversættes til protein. Dette RNA har vist sig at være involveret i så vitale processer som fosterudvikling, vækst og hæmning af vækst samt modning af forskellige celletyper.

I dag kan man f.eks. hos dyr konstatere at kun 1,5 % af vores arvemasse koder for proteiner, samt at forskellen mellem de proteinkodende gener hos en mus og et menneske er meget lille, så lille at de proteinkodende gener ikke alene kan forklare den kompleksitet og variation, der findes hos de forskellige arter.

Der skal derfor en anden forklaring til. Nogle forskere mener, at årsagen til forskelle mellem arter og individer i en art formentlig skal findes udenfor de proteinkodende gener, i det junk DNA, der aflæses som den type RNA, der medvirker til at regulere aktivitetsniveauet af de proteinkodende gener. Det er derfor yderst betænkeligt, når forskerne med de metoder de råder over i dag, gensplejser fremmede gener blindt ind i disse ofte vitale junk- DNA områder. Det er at spille hasard med naturen og menneskets fødegrundlag.